30. august 2013

Baby visit

En af mine gode veninder har lige født den sødeste lille pige, som jeg har været så heldig at besøge idag :) Ihh, hvor er hun fin. Hun skulle selvfølgelig have en lille velkommen-til-verden-gave :) Gavens indhold afslører jeg først senere, men jeg havde også lavet et personligt kort til den lille prinsesse Iris. Jeg har broderet hendes navn på kortet, som er købt hos Tiger. Jeg har broderet med bomuldsgarn, hvilket var lidt tykt, men det lykkedes da.



Du kan se en meget meget fin DIY her (du burde næsten se den, også selvom du ikke har tænkt dig at lave et broderet kort, bare for at føle stemningen :)




29. august 2013

Hvordan én bedstemorfirkant (forhåbentlig) blir til et helt tæppe #1

Straks efter den hækleworkshop jeg deltog i for nu ca. et år siden, købte jeg 1 hæklenål og 4 lækre nøgler merinogarn, så jeg kunne gå hjem og øve mig på hækling og bedstemorfirkanter. Det var ikke just det letteste projekt, jeg som det første, fik kastet mig ud i! Jeg har længe haft en svaghed for hæklede bedstemorfikant-tæpper og tænkte at sådan ét måtte jeg da hækle. Men bortset fra en MASSE ender der nu skal hæftes, så er jeg så småt ved at være halvvejs... Yay..! :) Tæppet er (blandt et par andre projekter) ét jeg tager frem engang imellem, når der lige er tid og lyst. Det er ikke for sjov at hæklede firkants-tæpper bliver kaldt evighedsprojekter.. ;)    

En firkant..
..blev til flere...
..blev til et næsten halvt tæppe... :)

27. august 2013

Mmmm... mere garn :)

Det er lidt farligt at bo tæt på den flotte garnshop Jorun garn på Godthåbsvej. Nu er jeg gået forbi det her garn så mange gange, så nu måtte jeg simplethen finde på noget at bruge det til. Et par lækre nye strikkepinde blev det også til. Så nu er endnu et projekt sat i søen og ihh, det bliver godt.. :)  Nu håber jeg bare, at der bliver lidt tid til at strikke i weekenden.

25. august 2013

Weekendens fangster

Sikke en dejlig weekend det har været. Fuld af sol, lækre bær, koncert, kræmmermarked, besøg i zoo, hygge med veninder og nostalgisk fordybelse :) Jeg var i fredags hjemme hos mine forældre og fik ribbet deres brombærbusk for de lækreste bær (hvilket forresten blev til en skøn kage). 

Mums...!
...og årets første svampehøst blev tørret til senere brug.
Lørdag var vi på kræmmermarked i Lynge, hvor jeg bl.a. fandt denne lille gamle knappenålsæske - lidt ridset, men fin.
...samt denne lille krukke til sennep :)
 
Derudover blev det også til lidt nyt legetøj til lil'pigen...
..og et par My Little Pony's blev det også til. Så jeg kom da lige i tanke om min gamle barndomsklodser og fandt dem på loftet.

Håber også, at I har haft en god weekend derude :)

21. august 2013

Hæklede mobilcovers

Så blev der lige hæklet lidt til mobilen også. Det øverste cover er til min mands Nokia Windows Phone. Det er bare simple fastmasker hele vejen igennem. Det nederste er hæklet til min iPhone og har en lille "knage" så jeg kan have den hængende i en snor om halsen.





19. august 2013

Det var sådan hæklomanien startede...

Da min lille pige kom til verden, fik hun det skønneste strikkede tæppe af én af vores veninder. Det er det blødeste og dejligste tæppe jeg nogensinde har været i nærheden af. Opskriften på tæppet kan findes hos Garnstudio. Jeg blev meget hurtig klar over, at jeg blev nødt til at lære at strikke. Jeg meldte mig straks til et strikkekursus hos Garn-iture og fandt ud af, at der også blev udbudt et hæklekursus. Så det meldte jeg mig også til. Desværre blev strikkekurset aflyst, så jeg kastede mig hovedkulds ud i hækling. Til kurset, som forresten var mega hyggeligt, lærte vi at hækle bedstemorfirkanter. Det skulle vise sig at blive den første af mange ;) Jeg har nu hæklet i et år og IHHH, hvor synes jeg bare det er skønt! Jeg har fået produceret mange mange flere bedstemorfirkanter, huer, telefonhylstre, et stort elgehoved, et æseldyr, suttesnorer, rangler.... osv. og meget mere skal der hækles i den kommende tid - JEG GLÆDER MIG :)

Babyen og tæppet der startede det hele
Den første hæklede bedstemorfirkant

    

17. august 2013

Kulinariske Samsø

Min Svigermor er fra Samsø og der har familien et hus, som vi hver sommer besøger. Det er altid lig med en hel masse lækker mad og dejlig afslapning. Der er bl.a. fri adgang til naboens marker, hvor vi må plukke alle de jordbær vi overhovedet kan spise. Det er også efterhånden blevet en tradition at plukke muslinger i fjorden. Det er hvert år en skøn lille ferie og jeg glæder mig allerede, til vi skal afsted igen næste år. 

  







16. august 2013

Saltede ristede mandler...MUMS..

En god lille snack når man får venner på besøg eller bare skal bruge en hyggelig lille værtindegave :) Jeg er blevet helt vildt med saltede ristede mandler og de smager bare så godt. Forleden dag smagte jeg dem i en salat, hvilket helt klart kan anbefales.


Opskriften er meget enkel. Du skal bruge:
2 dl kogende vand
3½ spsk salt
200 g mandler
en smule smør (jeg plejer at bruge flydende margarine - det er nemmere at fordele jævnt)

Kogende vand og salt blandes i en skål. Mandlerne hældes i skålen og skal trække i ca. 15 minutter. Jeg plejer at lægge en tallerken over skålen, så de står tildækket. Evt. kan man koge mandlerne med salt og vandet i en pande istedet. Derefter hældes vandet fra og mandlerne drøsses ud på en plade med bagepapir. Smøret (eller margarinen) fordeles i små stykker på mandlerne som derefter ristes i ovnen ved 150°C i ca. 20 minutter.  
God fornøjelse :)

14. august 2013

Æseldyret

Min søster har altid været helt vild med Æseldyret fra Peter Plys. Så da hun for en måneds tid siden afsluttede sin bachelor, synes jeg, at hun skulle have et hjemme-hæklet æseldyr. Det er jo altid godt at holde lidt fast i de barnlige værdier :) Opskriften er købt hos Etsy og kan findes her, for blot 33 kr. Jeg må indrømme, at jeg ikke har fulgt opskriften helt. Istedet for at klippe både øjne og indersiden af ørerne ud i filt, har jeg valgt også at hækle de dele. Derudover har jeg freestylet en del på både snuden, som jeg har hæklet ud i ét (i stedet for, som opskriften anbefaler, at sy den lyserøde snude på efter hele hovedet er hæklet i et stykke) og på længden af kroppen, som jeg synes blev lige lidt for kort. Jeg har også valgt at sy hovedet direkte på kroppen - uden et halsstykke, da jeg synes det så bedre ud. Men det er jo smag og behag. Min søster blev i hvert fald rigtig glad for den :)  


 


 

9. august 2013

Perleplader

Hvis der er noget, jeg synes er hyggeligt, så er det altså at lave perleplader. Her har jeg lige fundet et lille udpluk af dem, som jeg synes lidt godt om. Men der kommer helt sikkert også snart nogle flere. De giver sådan et hyggeligt touch, hvis man bruger dem som smykker :) - selvom de er lidt skrøbelige.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Antal skønne klik: