Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Strik. Vis alle opslag

26. september 2013

Squeeze me.. ;)


Jeg synes efterhånden, at jeg har lidt for mange strikke- og hækleopskrifter liggende, som jeg rigtig gerne vil ha' prøvet af. Og nu har jeg fundet endnu én. Disse søde Squeeze me vanter bliver jeg simpelthen nødt til at prøve krafter med en dag - de er godt nok hyggelige :) Jeg fandt dem her hos Oeuf (som betyder æg på fransk). Tjek dem ud. De har nogle virkelig flotte ting. Det er altid godt med dejlig varme hygge-ting til den kolde vinter.

 



18. september 2013

På med huen, baby...

En god tommelfingerregel er, at give de små hue på i de måneder der slutter på r. Så i og med vi befinder os i september, er der blevet produceret et par huer herhjemme - og jeg kan love for at der kommer flere i den kommende tid.  Det er jo vanvittig hyggelige og meget overskuelige projekter. Den øverste hue er hæklet efter opskriften, som du finde hos Drops. Den nederste hue er strikket efter er en god gammel basis-opskrift fra Hendes Verden fra 1979.

 

 



4. september 2013

Nye filtede futter til den lille

For et halvt år siden lærte jeg (til en 60 års familiefødselsdag kl halv ét om natten) at strikke af min total seje og strikkeglade sviger-faster. Jeg er ved at øve mig og har fået kraeret disse sutsko til den lille. Selvom de ikke ser lige store ud på billedet - så er de det altså! :) Jeg har brugt denne opskrift fra Drops Garnstudio. Futterne er størrelse 2 år og passer allerede lille L rigtig godt (selvom hun kun snart er halvandet). Jeg kom i første omgang til at strikke dem i merino superwash garn - det kan IKKE anbefales (med mindre... at man som jeg, er ved at øve sig på at strikke og derfor får lidt mere rutine ved at gøre det om igen)! Men så har jeg da lært hvad superwash betyder på den hårde måde. På undersiden har jeg smurt lidt latex på, så de er lidt mere skridsikre. Et hyggeligt lille efterårsprojekt.     


27. august 2013

Mmmm... mere garn :)

Det er lidt farligt at bo tæt på den flotte garnshop Jorun garn på Godthåbsvej. Nu er jeg gået forbi det her garn så mange gange, så nu måtte jeg simplethen finde på noget at bruge det til. Et par lækre nye strikkepinde blev det også til. Så nu er endnu et projekt sat i søen og ihh, det bliver godt.. :)  Nu håber jeg bare, at der bliver lidt tid til at strikke i weekenden.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Antal skønne klik: